Temaaften for afdelingsbestyrelser i Albertslund Boligselskab

 
Albertslund Boligselskab inviterer til temaaften for alle boligorganisationens  afdelingsbestyrelsesmedlemmer.
 
Hvordan står det til med byggeprojekterne? Hvad har organisationsbestyrelsen af nyt at fortælle? Hvordan ser AB's nye hjemmesider ud? Alt det kan du få svar på, når vi inviterer til temaaftenen for alle afdelingsbestyrelser i AB.
 
Det bliver en aften fyldt med vigtig information, inspiration og mulighed for at stille spørgsmål til AB's organisationsbestyrelse og udvalg. Uanset om du er ny i bestyrelsesarbejdet eller har mange års erfaring, er arrangementet en oplagt mulighed for at blive klogere og styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne.

Aftenens program
  • 17.00: Velkomst, status fra bestyrelsen og udvalg (v/ AB's organisationsbestyrelse)
  • 17.30: Status på byggesagen ved Skallerne og orientering om nyt byggeudvalg i AB (v/ AB's byggeudvalg)
  • 17.50: Pause og en bid brød
  • 18.10: Præsentation af nye hjemmesider til AB og afdelingerne (v/BO-VEST og AB's dialogudvalg)
  • 18.40: Spørgsmål & svar - afdelingsbestyrelserne har mulighed for at spørge organisationsbestyrelsen om stort og småt
  • 18.55: Eventuelt og tak for i dag
 
 
Hvorfor deltage?
  • Hold dig opdateret på vigtige emner for AB’s afdelinger.
  • Få inspiration til arbejdet i din bestyrelse.
  • Netværk med andre bestyrelsesmedlemmer.
Til mødet vil der blive serveret sandwich, sodavand, kaffe og te.
 
Af hensyn til bestilling af forplejning, vil vi gerne modtage din tilmelding til arrangementet senest den 21. februar 2025.
 
Vi glæder os til at se jer! 
 
Med venlig hilsen
AB’s Bestyrelse

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 26. februar 2025 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 21. februar 2025 kl. 23:55

Sted Beboerhuset i AB Nord
Damgården 9
2620 Albertslund

Arrangør

BO-VEST
Tlf. +45 25 35 27 17
kursus@bo-vest.dk

Hop til start tilmelding